BLÜCHER lander i Heathrow
Heathrow T5 stoler på at vi kan levere bæredygtige rør, beslag, afløb og render
Selve planlægningsprocessen for terminal 5 i Heathrow Airport nær London tog 14 år, og omkostningerne til bygningen af terminal 5 beløb sig til omkring 4 milliarder euro. Byggeriet startede i 2002, og i februar 2005 blev halvvejen markeret efter svimlende 22 mio. arbejdstimer. På dette tidspunkt toppede arbejdsstyrken med 8.500, og udgifterne var oppe på 3–4 mio. euro om dagen.
I marts 2008 åbnede den britiske dronning endelig officielt det, der er blevet den største fritstående bygning i Storbritannien. I terminal 5 er der ikke mindre end 40 km BLÜCHER® EuroPipe og en bred vifte af beslag, afløb og render i terminalen, i energicentret og i kontroltårnet.
Fakta:
- 9 mio. m³ jord blev flyttet, og to floder blev omdirigeret for at skabe plads til bygningen
- 30 mio. passagerer går gennem terminal 5 hvert eneste år
- Størrelsen af terminal 5 svarer til Hyde Park i London
- Arbejdsstyrken var så stor, at det tog 60 busser og 18 kantiner at transportere og bespise dem dagligt